Audio
Vil jeg slippe af med det?
Nogle gør et spil af det. Nogle gør det i et rush eller ude af frygt. Nogle gør det med vilje ud af ondskab. De fleste af os gør det lige nu og da gør vi det hele tiden eller ved et uheld. Vi forsøger ikke at blive fanget ved at gøre noget, som vi ved, ikke er rigtigt.
Dette er især klart, når du kører bil. Kan jeg flygte, hvis jeg overhaler denne lastbil på den forkerte side? Kan jeg undslippe, hvis jeg ikke stopper helt ved Stop eller stadig kører i gul? Kan jeg undslippe, hvis jeg overskrider hastigheden - jeg har jo travlt?
Nogle gange forsøger jeg ikke at blive fanget under madlavning eller syning. Ingen vil bemærke, om jeg bruger et andet krydderi eller at jeg syede et stykke skævt. Eller jeg forsøger at spise et ekstra stykke chokolade, der ikke er bemærket eller håber, at min lama undskyld ikke at øve er ikke opdaget.
Forsøger vi nogensinde at undslippe åndelige ting i håb om, at Gud ikke vil bemærke eller overse dem? Selvfølgelig ser Gud alt, så vi ved, at vi ikke kan komme væk med noget sådan. Dækker hans nåde ikke alt?
Ikke desto mindre prøver vi det stadig. Vi kunne argumentere godt: Jeg kommer væk fra ikke at bede i dag. Eller: Jeg kommer væk med at sige det lille sladder eller se på dette tvivlsomme websted. Men kommer vi virkelig væk med disse ting?
Kristi blod dækker en kristes synder, fortid, nutid og fremtid. Betyder det at vi kan gøre alt, hvad vi vil have? Nogle har stillet dette spørgsmål efter at have lært, at nåden ikke er overholdelse af loven om alt, hvad der er nødvendigt for at kunne stå for Gud.
Paulus svarer med et rungende nej i Romerbrevet 6,1-2:
"Hvad skal vi sige nu? Skal vi blive ved i synd, for at nåden kan blive fuld? Nåde er ikke en tilladelse til at synde. Forfatteren til hebræerne minder os om: "Alt er åbenbaret og blotlagt for ham, over for hvem vi er ansvarlige" (4,13). Hvis vore synder er lige så langt væk fra Guds minde, som østen er fra vesten, og nåden dækker alt, hvorfor skulle vi så alligevel skulle aflægge regnskab for os selv? Svaret på det spørgsmål er noget, jeg husker at have hørt meget på Ambassador College: "attitude."
”Hvor meget kan jeg tage og slippe af med?” er ikke en holdning, der behager Gud. Det var ikke hans holdning, da han lavede sin plan for at redde menneskeheden. Det var ikke Jesu holdning, da han gik til korset. Gud gav og bliver ved med at give – alt. Han leder ikke efter genveje, det absolutte minimum, eller hvad der lige krydser hans vej. Forventer han noget mindre af os?
Gud ønsker, at vi skal se en givende holdning, der er generøs, kærlig og rigelig, mere end hvad der er nødvendigt. Hvis vi går gennem livet og forsøger at undslippe med alle mulige ting, fordi nåde dækker alt, så bliver vi nødt til at give en masse forklaringer.
af Tammy Tkach
