Audio
Bedre end myrer
Har du nogensinde været i en stor skare, hvor du følte dig lille og ubetydelig? Eller sad du i et fly og bemærkede, at folkene på jorden var små som skadedyr? Nogle gange tror jeg, at vi i Guds øjne ligner johstringer, der hopper rundt i snavs.
I Esajas 40,22-24 siger Gud:
Han troner over jordens kreds, og de, der bor på den, er som græshopper; han udspænder himlen som et slør og breder den ud som et telt at bo i; han forlader fyrsterne som intet, og han ødelægger jordens dommere: næppe er de plantet, næppe sået, næppe slår deres stængler rod i jorden, end han blæser på dem, så de visner, og en hvirvelvind fører dem bort som avner. Betyder det, at vi som "blot græshopper" ikke betyder meget for Gud, kan vi overhovedet betyde noget for et så magtfuldt væsen?
Esajas' kapitel 40 viser os det latterlige i at sammenligne mennesker med den store Gud: "Hvem har skabt disse? Han, der fører deres hær ud efter nummer, som kalder dem alle ved navn. Så stor er hans rigdom, og så stærk er han, at man ikke kan ønske sig« (Esajas 40,26).
Det samme kapitel omhandler også spørgsmålet om vores værdi for Gud. Han ser vores vanskeligheder og nægter aldrig at lytte til vores sag. Dybden af hans forståelse overstiger langt vores. Han er interesseret i de svage og trætte og giver dem styrke og styrke.
Hvis Gud sad på en trone højt over jorden, så kunne han faktisk kun se os som insekter. Men han er altid til stede, her hos os, i os og giver os stor opmærksomhed.
Vi mennesker synes konstant at være optaget af det generelle spørgsmål om mening. Dette fik nogle til at tro, at vi var her ved et tilfælde, og at vores liv var meningsløst. ”Så lad os fejre!” Men vi er faktisk værdifulde, fordi vi er skabt i Guds billede. Han ser os som mennesker, der hver især betyder noget; hver person ærer ham på sin egen måde. I en mængde på en million er hver enkelt lige så vigtig som den næste – hver er værdifuld for skaberen af vores sjæle.
Hvorfor synes vi at være så bekymrede for at nægte hinanden mening? Nogle gange fornærmer vi os, ydmyger og fornærmer dem, der bærer Skabers billede. Vi glemmer eller ignorerer det faktum, at Gud elsker alle. Eller er vi så arrogante at tro på, at nogle blev sat på denne jord for blot at underkaste sig visse "overordnede"? Mennesket synes at være plaget af uvidenhed og arrogance, endog misbrug. Den eneste rigtige løsning på dette hovedproblem er selvfølgelig viden og tro på den der gav os liv og derfor betyder. I mellemtiden skal vi se, hvordan vi bedst kan klare disse ting.
Vores eksempel på at behandle hinanden som meningsfulde væsener er Jesus, som aldrig behandlede nogen som skrald. Vores ansvar for Jesus og hinanden er at følge hans eksempel - at genkende og behandle Guds billede i enhver person vi møder. Er vi vigtige for Gud? Som bærere af hans lighed bekymrer vi os så meget om ham, at han sendte sin eneste søn til at dø for os. Og det siger alt.
af Tammy Tkach
