Hvorfor gør Gud kristne lidelser?
Som Jesu Kristi tjenere bliver vi ofte bedt om at trøste folk som de går gennem forskellige former for lidelse. I tider med lidelse bliver vi bedt om at donere mad, husly eller tøj. Men i tider med lidelse udover at bede om fysisk hjælp bliver vi nogle gange bedt om at forklare, hvorfor Gud tillader kristne at lide. Dette er et vanskeligt spørgsmål at besvare, især hvis det bliver bedt om en fysisk, følelsesmæssig eller økonomisk nød. Sommetider bliver spørgsmålet stillet på en sådan måde, at Guds karakter bliver sat spørgsmålstegn ved.
Billedet af lidende kristne i en industrialiseret vestlig kultur er ofte meget forskellig fra den, der lider kristne i en fattigere økonomisk region i verden. Hvad skal vores forventning om lidelse være som kristne? Nogle kristne læres, at når de bliver kristne, burde de ikke længere lide i deres liv. De læres, at lidelse er forårsaget af kristne gennem manglende tro.
Hebræerbrevet 11 kaldes ofte for troens kapitel. I den bliver visse mennesker rost for deres tillidsfulde tro. Blandt de mennesker, der er opført i Hebræerbrevet 11, er de nødlidende, som blev forfulgt, mishandlet, tortureret, slået og dræbt (Hebræerne 11:35-38). Det er tydeligt, at deres lidelser ikke var forårsaget af mangel på tillid, som de er opført i kapitlet "Tro".
Lidelse er en konsekvens af synd. Men ikke al lidelse er et direkte resultat af synd i det kristne liv. Under sin jordiske tjeneste stødte Jesus på en mand, der var født blind. Disciplene bad Jesus om at identificere kilden til synden, der fik manden til at blive født blind. Disciplene antog, at siden manden var født blind, var lidelsen forårsaget af mandens synd, eller måske hans forældres synd. Da Jesus blev bedt om at identificere synden, der forårsagede blindheden, svarede Jesus: Hverken denne syndede eller hans forældre; men i ham skulle Guds gerninger åbenbares" (Joh. 9,1-4). Nogle gange tillader Gud lidelse i kristnes liv som en mulighed for at præsentere Jesu Kristi evangelium.
De kristne, der levede i det første århundrede, forventede bestemt ikke et kristent liv uden lidelse. Apostlen Peter skrev følgende til sine brødre og søstre i Kristus (1 Pet. 4,12-16): Mine elskede, lad dig ikke fremmedgøre af den prøvelse, der er opstået blandt jer, som om noget mærkeligt skete med jer; men i det omfang du får del i Kristi lidelser, glæd dig, så du også kan glæde dig over åbenbaringen af hans herlighed. Velsignet er du, når du bliver udskældt for Kristi navn! Thi herlighedens Ånd [Guds Ånd] hviler på jer; hos dem bespottes det, men hos dig herliggøres det. Derfor skal ingen af jer lide som morder eller tyv eller ondskabsfuld, eller fordi han blander sig i mærkelige ting; men lider han som kristen, skal han ikke skamme sig, men prise Gud i denne sag!
Lidelse bør ikke være uventet i kristens liv
Gud fjerner ikke altid lidelse fra vores liv. Apostlen Paulus havde smerter. Han bad Gud tre gange om at tage denne lidelse fra ham. Men Gud fjernede ikke lidelse, fordi lidelse var et redskab Gud brugte til at forberede apostlen Paulus til hans tjeneste (2. Kor. 1 Kor.2,7-10). Gud fjerner ikke altid vores lidelse, men vi ved, at Gud trøster og styrker os gennem vores lidelse (Filipperne 4:13).
Nogle gange kender kun Gud årsagen til vores lidelse. Gud har en hensigt med vores lidelse, uanset om han åbenbarer sin hensigt for os eller ej. Vi ved, at Gud bruger vores lidelse til vores bedste og ære (Rom. 8,28). Som Guds tjenere er vi ikke i stand til at svare på spørgsmålet om, hvorfor Gud tillader lidelse i hver enkelt situation, men vi ved, at Gud er ophøjet og har fuld kontrol over alle situationer (Dan. 4,25). Og denne Gud er motiveret af kærlighed, fordi Gud er kærlighed (1.Joh. 4,16).
Vi ved, at Gud elsker os med en ubetinget kærlighed (1 Joh. 4,19) og at Gud aldrig giver op eller svigter os (Hebr. 13,5b). Når vi tjener vores lidende brødre og søstre, kan vi vise dem autentisk medfølelse og støtte ved at passe på dem i deres prøvelser. Apostlen Paulus mindede den korintiske kirke om at trøste hinanden i tider med lidelse.
Han skrev (2 Kor. 1,3-7): Lovet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor nød, så vi kan trøste dem, som er i al nød gennem trøsten med som vi selv trøstes af Gud. For ligesom Kristi lidelser vælter ud over os, sådan strømmer også vor trøst i rigelig grad gennem Kristus.
Hvis vi har ængstelse, er det til din trøst og frelse, som viser sig effektiv, i fast fastgørelse af de samme lidelser, som vi også lider under; hvis vi er trøstede, er det for din trøst og din frelse; og vores håb for jer er sikker på, for vi ved, at så meget som du deler i lidelsen, så også i trøst.
Salmerne er gode ressourcer for enhver, der lider; fordi de udtrykker sorg, frustration og spørgsmål om vores prøvelser. Som Salmerne viser, kan vi ikke se årsagen til lidelse, men vi kender kilden til trøst. Kilden til trøst i al lidelse er Jesus Kristus, vor Herre. Må vor Herre styrke os, når vi tjener mennesker, der lider. Lad os alle søge trøst hos vor Herre, Jesus Kristus, i tider med lidelse og blive i ham indtil den dag, hvor han permanent fjerner al lidelse fra universet (Åbenbaringen 2 Kor.1,4).
af david larry