Frelse for alle mennesker

357 indløsning for alleFor mange år siden havde jeg hørt en besked for første gang, der ofte har trøstet mig siden da. Jeg ser også på det i dag som en meget vigtig budskab i Bibelen. Det er budskabet om, at Gud redder hele menneskeheden. Gud har forberedt en måde, hvorpå alle mennesker kan opnå frelse. Han gennemfører nu sin plan. Først vil vi se i Guds Ord for frelsens måde. I romerne beskriver Paulus situationen, hvor folk finder sig selv:

"Alle har syndet og mangler den herlighed, de skulle have for Gud" (Romerne 3,23 Slagter 2000).

Gud har givet ære for folket. Dette betyder, hvad vi mennesker ønsker som lykke, som opfyldelsen af ​​alle vores ønsker. Men vi mennesker har mistet eller savnet denne herlighed gennem synden. Synd er den store hindring, der har skilt os fra herlighed, en hindring, der ikke kan overvindes for os. Men Gud har fjernet denne hindring gennem sin søn Jesus.

"Og bliver retfærdiggjort uden fortjeneste af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus" (vers 24).

Så frelsen er den vej, som Gud har givet mennesker for at give dem adgang til Guds herlighed igen. Gud gav kun én adgang, én vej, men mennesker forsøger at tilbyde og vælge omveje og andre måder at nå frelse på. Det er en af ​​grundene til, at vi kender så mange religioner. Jesus skrev om sig selv i Johannes 14,6 sagde: "Jeg er vejen“. Han sagde ikke, at han var en af ​​mange måder, men vejen. Peter bekræftede dette over for Sanhedrinet:

"Og i ingen anden er frelse (Frelse) også intet andet navn givet til mennesker under himlen, hvorved vi skal blive frelst (frelst)" (ApG 4,12).

Paulus skrev til kirken i Efesus:

"Også I var døde i jeres overtrædelser og synder. Husk derfor, at I engang var hedninger af fødsel og blev kaldet uomskårne af dem, som udvortes omskårne, at I på det tidspunkt var uden Kristus, udelukket fra Israels borgerskab og fremmede uden for løftets pagt; derfor havde du intet håb og bo uden Gud i verden” (Efeserne 2,1 og 11-12).

Vi leder efter måder og alternativer i vanskelige situationer. Det er rigtigt. Men når det kommer til synd, har vi kun én mulighed: frelse gennem Jesus. Der er ingen anden måde, intet alternativ, intet andet håb, ingen anden chance end hvad Gud har planlagt at gøre siden: Frelse gennem sin søn Jesus Kristus.

Hvis vi husker denne kendsgerning, rejser det spørgsmål. Spørgsmål, der allerede er blevet stillet af mange kristne:
Hvad med mine kære afdøde slægtninge, der ikke konverterede?
Hvad med de mange millioner, der aldrig har hørt Jesu navn i deres liv?
Hvad med de mange uskyldige spædbørn, der døde uden at kende Jesus?
Skal disse mennesker lide at lide helvede, fordi de aldrig har hørt Jesu navn?

Mange svar er blevet givet til disse spørgsmål. Nogle siger, at Gud kun ønsker at redde nogle få, som han har valgt og planlagt at gøre, før verdens grundlæggelse. Andre siger, at Gud endelig vil redde alle, uanset om de kan lide det eller ej, at Gud ikke er grusom. Der er mange nuancer mellem disse to meninger, som jeg ikke diskuterer nu. Vi er dedikerede til udsagnene fra Guds Ord. Gud ønsker frelse for alle mennesker. Dette er hans utrolige vilje, som han gjorde klart og tydeligt.

"Det er godt og antageligt i Guds øjne, vor Frelser, der ønskerDet allen Folk er hjulpet, og de kommer til viden om sandheden. For det er en Gud og en mægler mellem Gud og mænd, nemlig Manden Kristus Jesus, som gav sig til enAlt til frelse"(1. Timoteus 2,3-6).

Gud viser tydeligt, at han ønsker at skabe frelse for alle. Han afslørede også i sit ord hans vilje, at ingen ville gå tabt.

»Herren forsinker ikke løftet, som nogle mener en forsinkelse; men han har tålmodighed med dig og vil ikke have nogen tabtmen for at enhver skal finde omvendelse" (1. Peter 3,9).

Hvordan vil Gud gennemføre sin vilje i praksis? Gud understreger ikke det tidsmæssige aspekt i sit Ord, men hvordan hans Sønns offer tjener hele menneskehedens frelse. Vi er dedikeret til dette aspekt. Ved Jesu dåb pegede Johannes Døberen på en vigtig kendsgerning:

Næste dag ser Johannes Jesus komme til sig og siger: 'Se Guds Lam verden bærer synd" (Joh 1,29).

Jesus overtog sig hele verdens synd, ikke kun en del af den synd. Han har påtaget sig alle uretfærdigheder, al ondskab, al ondskab, al svig og al løgn. Han bar denne store byrde for hele verdens synder og led døden for alle mennesker, straffen for synd.

"Og han er soningen for vores synder, ikke kun for vores, men også for deres hele verden"(1. Johannes 2,2).

Gennem hans store gerning har Jesus åbnet en dør til deres frelse for hele verden for alle mennesker. På trods af sværhedsgraden af ​​byrden af ​​synd, som har båret Jesus og på trods af modgang og de lidelser, han havde at udholde, Jesus tog alt ud af dyb kærlighed til os, for kærligheden til alle mennesker til sig selv. Det velkendte skriftsted i fortæller os:

"Så Gud gjorde verden elskedeat han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv" (Joh. 3,16).

Han gjorde det for os af "fornøjelse". Ikke for at hengive sig til sadistiske følelser, men af ​​dyb hengivenhed for alle mennesker. 

"Derefter det glædede Gudat i ham (Jesus) skal al overflod bo, og han gennem ham alt blev forenet, hvad enten det er på jorden eller i himlen, stifter fred ved sit blod på korset" (Kolossenserne 1,19-20).

Er vi klar over, hvem denne Jesus er? Han er ikke "kun" hele menneskehedens forløser, han er også dens skaber og opretholder. Han er den personlighed, der bragte os og verden til at eksistere gennem sit ord. Det er også den, der holder os i live, giver os mad og tøj og holder alle systemer i rummet og på jorden kørende, så vi overhovedet kan eksistere. Paulus påpeger dette faktum:

"Derefter Alt er skabt i hamDet, der er i himlen og på jorden, det synlige og det usynlige, er troner eller herredømme eller magter eller kræfter; alt er skabt af ham og til ham. Og han er frem for alt og alt er der i ham« (Kolossenserne 1,16-17).

Jesus, Forløser, Skaber og Bærer, lavede en særlig erklæring kort før hans død.

"Og jeg, hvis jeg er ophøjet fra jorden, så vil jeg det også alle drage til mig. Men han sagde dette for at vise hvilken død han ville dø" (Johannes 12,32).

Med "at blive ophøjet" mente Jesus sin korsfæstelse, som medførte hans død. Han ville trække alle ind i denne død, forudsagde han. Når Jesus siger alle, mener han alle, alle. Paulus tog denne tanke op:

"For Kristi kærlighed tvinger os, især da vi er overbevist om, at hvis én døde for alle, døde de alle" (2. Korinterne 5,14).

Med Kristi død på korset bragte han døden for hvert menneske i én henseende, for han trak dem alle til korset. Alle er døde gennem deres Forløsers død. Alle mennesker har således modtagelsen af ​​denne vicarious død til rådighed. Men Jesus forblev ikke død, men blev rejst af sin far. I sin opstandelse fik han også alle involverede. Alle mennesker vil blive genopstået. Dette er en grundlæggende sætning af Bibelen.

"Bliv ikke overrasket. For den time kommer, da alle, som er i gravene, skal høre hans røst, og de, der har gjort det gode, vil komme frem og føre til livets opstandelse, men de, der har gjort det onde, fører til dommens opstandelse." (Joh. 5,28-9).

Jesus gav ikke en tidsopgørelse om denne erklæring. Hvorvidt disse to opstandelser finder sted på samme tid eller på forskellige tidspunkter, nævner ikke Jesus her. Vi vil læse nogle bibelskrifter om dommen. Her er det åbenbaret for os, hvem dommeren vil være.

"For Faderen dømmer ingen, men har dom over alt overdraget til sønnenså de alle hedder sønnen. Den, der ikke ære Sønnen, ærer ikke Faderen, som sendte ham. Og han har givet ham ret til at holde retten, fordi han er Menneskesønnen(Johannes 5:22-23 og 27).

Dommeren, for hvem alle skal svare, vil være Jesus Kristus selv, skaberen, vedvarende og forløser af ethvert menneske. Dommeren er den samme personlighed, der led døden for alle mennesker, den samme som bringer forsoning til verden, den samme som giver det fysiske liv til ethvert menneske og holder ham i live. Kunne vi ønske os en bedre dommer? Gud har overgivet dommen til sin søn, fordi han er Menneskesønnen. Han ved hvad det betyder at være menneske. Han kender os mennesker tæt på, er en af ​​os. Han kender førstehånds syndens kraft og forførelsen af ​​Satan og hans verden. Han kender de menneskelige følelser og opfordrer. Han ved, hvor stærk de er, fordi han skabte mennesket og blev sig en mand som os, men uden synd.

Hvem ønsker ikke at stole på denne dommer? Hvem ville ikke reagere på denne dommers ord, lægge sig selv og erkende sin skyld?

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvem hører mit ord og tror den der sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet” (vers 24).

Den dom, som Jesus udfører, vil være helt lige. Det er karakteriseret ved upartiskhed, kærlighed, tilgivelse, medfølelse og barmhjertighed.

Selv om Gud og hans Søn, Jesus Kristus, har skabt de bedste betingelser for hver person for at opnå evigt liv, vil nogle mennesker ikke acceptere hans frelse. Gud vil ikke tvinge dig til lykke. De vil høste det, de har sået. Når retten er forbi, er der kun to grupper af mennesker, som CS Lewis sætter det i en af ​​hans bøger:

Den ene gruppe vil sige til Gud: Din vilje bliver gjort.
Til den anden gruppe vil Gud sige: Din vilje skal ske.

Da Jesus var på jorden, talte han om helvede, af evig ild, hyl og tandtænder. Han talte om fordømmelse og evig straf. Dette er en advarsel for os, så vi ikke omhyggeligt håndterer Guds løfte om frelsen. I Guds ord er fordømmelse og helvede ikke placeret i forgrunden, i forgrunden står Guds kærlighed og bekymring for alle mennesker. Gud ønsker frelse for alle mennesker. Men den, som ikke vil acceptere denne kærlighed til Gud og tilgivelse, forlader Gud sin vilje. Den evige straf vil dog ikke blive lidt af nogen, der ikke ønsker det udtrykkeligt. Gud fordømmer ikke nogen, der aldrig har haft mulighed for at lære om Jesus og hans redde arbejde.

I Bibelen finder vi to scener fra Verdensdomstolen skrevet ned. Den ene findes i Matthew 25 og den anden i Åbenbaring 20. Jeg anbefaler dig at læse dem. De viser os perspektivet på, hvordan Jesus vil dømme. Retten er repræsenteret på disse steder som en begivenhed, der afholdes på et bestemt tidspunkt. Lad os henvende os til et skriftsted, der påpeger, at man kan forstå en længere periode under dommen.

"For tiden er inde til, at dommen skal begynde ved Guds hus. Men hvis for os først, hvad vil enden være for dem, som ikke tror på Guds evangelium" (1. Peter 4,17).

Guds hus bruges her som et navn til kirke eller samfund. Hun står i retten i dag. Kristne har hørt og reageret på Guds kald i deres tid. De er kommet til at kende Jesus som Skaber, Bibeholder og Forløser. For hende finder retten nu sted. Guds hus er aldrig dømt forskelligt. Jesus Kristus bruger samme standard for alle mennesker. Dette er præget af kærlighed og barmhjertighed.

Guds hus har fået en opgave fra sin herre at deltage i hele menneskehedens frelse. Vi er kaldet til at forkynde den gode nyhed om Guds rige til vores medmennesker. Ikke alle mennesker er opmærksomme på denne meddelelse. Mange foragter hende, for hende er hun dumhed, uinteressant eller meningsløs. Vi må ikke glemme, at Guds arbejde er at redde folk. Vi er hans medarbejdere, der ofte begår fejl. Lad os ikke modløses, hvis succesen med vores arbejde ser ud til at mangle. Gud arbejder altid og kalder og ledsager folk til sig selv. Jesus ser, at de kaldte vil nå deres mål.

"Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Alt, hvad min far giver mig, kommer til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ikke uddrive. For jeg kom ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Men dette er hans vilje, som har sendt mig, at alt, hvad han har givet mig, skal jeg ikke miste noget, men rejse det op på den yderste dag" (Joh. 6,44 og 37-39).

Lad os sætte alt vores håb til Gud. Han er alle menneskers Frelser, Frelser og Forløser, især for de troende. (1. Timoteus 4,10) Lad os holde fast ved dette løfte fra Gud!

af Hannes Zaugg


pdfFrelse for alle mennesker