Indblik i evigheden

378 indsigt i evighedenDet mindede mig, som noget fra en sci-fi-film, da jeg hørte om opdagelsen af ​​en jordlignende planet kaldet Proxima Centauri. Dette er i kredsløb om den røde fiksstjerne Proxima Centauri. Det er dog usandsynligt, at vi vil opdage udenjordisk liv der (i en afstand af 40 billioner kilometer!). Folk vil dog altid spekulere på, om der er menneskelignende liv uden for vores jord. For Jesu disciple var der ingen tvivl - de var vidner om Jesu himmelfart og vidste derfor med absolut sikkerhed, at mennesket Jesus i sit nye legeme nu lever i en udenjordisk verden, som Skriften kalder "himlen" - en verden, som absolut har intet til fælles med de synlige "himmelske verdener", som vi kalder universet.

Det er vigtigt at vide, at Jesus Kristus er fuldt ud guddommelig (Guds evige søn), men også fuldt ud menneskelig (det nu herliggjorte menneske Jesus) og forbliver det. Som CS Lewis skrev: "Det centrale mirakel, som kristne står for, er inkarnationen" - et mirakel, der vil vare for evigt. I sin guddommelighed er Jesus allestedsnærværende, men alligevel i sin fortsatte menneskelighed opholder han sig fysisk i Himlen, hvor han tjener som vores ypperstepræst og afventer hans fysiske og dermed synlige tilbagevenden til planeten jorden. Jesus er Gud-menneske og Herre over hele skabelsen. Paulus skriver i Romerbrevet 11,36: "For fra ham og gennem ham og til ham er alle ting." Johannes citerer Jesus i Åbenbaringen 1,8, som alfa og omega, hvem er der, hvem var der og hvem der kommer. Esajas erklærer også, at Jesus er "den Høje og Ophøjede", som "bor (lever) for evigt" (Esajas 5).7,15). Jesus Kristus, den ophøjede, hellige og evige Herre, er udføreren af ​​sin Faders plan, som er at forsone verden.

Lad os bemærke udsagnet i Johannes 3,17:
"For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle blive frelst ved ham." At sige, at Jesus kom for at fordømme verden, altså at fordømme eller straffe, er at lyve forkert. De, der deler menneskeheden i to grupper – en forudbestemt til at blive frelst af Gud og en anden forudbestemt til at blive fordømt – tager også fejl. Når Johannes siger (måske citerer Jesus), at vor Herre kom for at frelse "verden", refererer han til hele menneskeheden og ikke kun til en bestemt gruppe. Lad os se på følgende vers:

  • "Og vi så og vidner om, at Faderen sendte Sønnen for at være verdens Frelser" (1. Johannes 4,14).
  • "Se, jeg bringer jer nyheder om en stor glæde, som skal komme til hele folket" (Luk 2,10).
  • "Det er heller ikke jeres himmelske Faders vilje, at selv en af ​​disse små skal omkomme" (Matt 1.8,14).
  • "For Gud var i Kristus, idet han forsonede verden med sig selv" (2. Korinterne 5,19).
  • "Se Guds Lam, som borttager verdens synd!" (Joh 1,29).

Jeg kan kun understrege, at Jesus er Herre og Frelser for hele verden og endda hele sin skabelse. Paulus gør dette klart i Romerbrevet kapitel 8, og Johannes gør dette klart gennem hele Åbenbaringens bog. Det, som Faderen skabte gennem Sønnen og Helligånden, kan ikke brydes i stykker. Augustin bemærkede: "Guds ydre gerninger [om Hans skabelse] er udelelige." Den treenige Gud, som er Én, virker som Én. Hans vilje er én vilje og udelt.

Desværre lærer nogle mennesker, at Jesu skurede blod kun indløser dem, som Gud har udpeget til frelse. Resten, de siger, er bestemt til at blive fordømt af Gud. Kernen i denne forståelse er, at Guds formål og formål deles i forhold til hans skabelse. Der er dog ingen bibelvers, der lærer denne opfattelse; ethvert krav af denne art er misfortolkning og ignorerer nøglen til det hele, som består i kendskab til karakteren og karakteren af ​​den treogne gud åbenbaret for os i jesus.

Hvis det var sandt, at Jesus havde til hensigt både at frelse og at forbande, så ville vi være nødt til at konkludere, at Jesus ikke repræsenterede Faderen korrekt, og at vi dermed ikke kan kende Gud, som han i virkeligheden er. Vi må også konkludere, at der er iboende uenighed i treenigheden, og at Jesus kun åbenbarede én "side" af Gud. Resultatet ville være, at vi ikke ville vide, hvilken "side" af Gud vi kan stole på - skal vi stole på den side, vi ser hos Jesus eller den skjulte side i Faderen og/eller Helligånden? Disse fordrejede synspunkter er i modstrid med Johannesevangeliet, hvor Jesus tydeligt forkynder, at han fuldt ud og korrekt gjorde den usynlige Fader kendt. Gud åbenbaret af og i Jesus er den, der kommer for at frelse menneskeheden, ikke for at fordømme dem. I og gennem Jesus (vores evige talsmand og ypperstepræst) giver Gud os kraften til at blive hans evige børn. Gennem hans nåde er vores natur ændret, og dette giver os i Kristus den fuldkommenhed, som vi aldrig selv kunne opnå. Denne fuldbyrdelse involverer et evigt, fuldkomment forhold og fællesskab med den transcendente, hellige Skabergud, som ingen skabning kan opnå af sig selv – ikke engang Adam og Eva før syndefaldet kunne have. Af nåde har vi fællesskab med den treenige Gud, som overskrider rum og tid, som var, er og vil være. I dette fællesskab bliver vores kroppe og sjæle fornyet af Gud; vi får en ny identitet og et evigt formål. I vores enhed og fællesskab med Gud bliver vi ikke minimeret, absorberet eller transformeret til noget, som vi ikke er. Tværtimod bringes vi ind i vores egen menneskeligheds fylde og højeste fuldkommenhed sammen med ham gennem deltagelse i menneskeheden, som blev opstanden og steget op af Helligånden i Kristus.

Vi lever i nuet – indenfor rummets og tidens grænser. Men gennem vores forening med Kristus gennem Helligånden trænger vi ind i rum-tidsbarrieren, for Paulus skriver i Efeserbrevet 2,6at vi allerede er etableret i himlen i det opstandne gudsmenneske Jesus Kristus. Under vores flygtige tilværelse her på jorden er vi bundet til tid og rum. På en måde, som vi ikke helt kan forstå, er vi også himlens borgere i al evighed. Selvom vi lever i nuet, får vi allerede del i Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart gennem Helligånden. Vi er allerede forbundet med evigheden.

Fordi dette er rigtigt for os, forkynder vi overbevisende den nuværende regering af vores evige Gud. Fra denne position ser vi fremad forventet frem til Guds rige, hvor vi vil leve for evigt i fællesskab og fællesskab med vor Herre. Lad os glæde os over Guds plan for evigheden.

af Joseph Tkach


pdfIndblik i evigheden