Matthew 7: Bergens prædiken

411 matthaeus 7 prædiken på bjergetI Matthew 5 forklarer Jesus, at sand retfærdighed kommer indefra og er et spørgsmål om hjertet - ikke bare adfærd. I 6. Kapitel vi læser hvad Jesus siger om vores fromme handlinger. Du skal være oprigtig og ikke blive præsenteret som en fordel for at få os til at se godt ud. I de to kapitler behandler Jesus to problemer, der opstår, når man primært fokuserer på ekstern adfærd i definitionen af ​​retfærdighed. For det første ønsker Gud ikke at ændre kun vores ydre adfærd, og på den anden side fører det folk til at late som om at ændre hjertet. I kapitel 7 viser Jesus os et tredje problem, der opstår, når adfærd er afgørende: mennesker, der ligner retfærdighed med adfærd, har tendens til at dømme eller kritisere andre.

Splinter i den anden

"Døm ikke, for at du ikke skal blive dømt," sagde Jesus, "for efter hvilken dom du dømmer, vil du blive dømt; og med det mål du måler, skal det måles for dig” (Matt 7,1-2). Jesu tilhørere vidste, hvilken slags dømmende Jesus talte om. Den var rettet mod den dømmende holdning hos de mennesker, der allerede havde kritiseret Jesus - mod hyklerne, der fokuserede på ydre adfærd (se Johannes 7,49 som et eksempel på dette). De, der er hurtige til at dømme andre og føler sig hævet over andre, vil blive dømt af Gud. Alle har syndet, og alle har brug for barmhjertighed. Alligevel har nogle svært ved at indrømme dette, og ligesom det har svært ved at vise medfølelse over for andre. Derfor advarer Jesus os om, at den måde, vi behandler andre mennesker på, kan føre til, at Gud behandler os på samme måde. Jo mere vi føler vores eget behov for barmhjertighed, jo mindre vil vi dømme andre.

Så giver Jesus os en humoristisk overdrevet illustration af, hvad han mener: "Men hvorfor ser du splinten i din broders øje og mærker ikke bjælken, der er i dit eget øje?" (Mattæus). 7,3). Med andre ord, hvordan kan man klage over nogens synd, når man har begået en større synd? "Eller hvordan kan du sige til din bror: 'Stop, jeg vil tage splinten ud af dit øje?' og se, der er en bjælke i dit øje. Hykler, træk først bjælken ud af dit øje; så se, hvordan du trækker splinten ud af din broders øje” (v. 4-5). Jesu tilhørere må have grinet højt af denne karikatur af hyklerne.

En hykler hævder, at han hjælper andre til at identificere deres synder. Han hævder at være klog og hævder at være en iver for loven. Men Jesus siger, at en sådan person ikke er kvalificeret til at hjælpe. Han er en hykler, en skuespiller, en forestilling. Han skal først fjerne synden fra sit liv; han må forstå, hvor stor sin egen synd er. Hvordan kan stangen fjernes? Jesus forklarede ikke, at på dette tidspunkt, men vi ved fra andre passager, at synd kun kan fjernes af Guds nåde. Kun de der har barmhjertighed kan virkelig hjælpe andre.

"Du må ikke give det hellige til hunde, og du må ikke kaste dine perler for svin" (vers 6). Denne sætning fortolkes almindeligvis til at betyde at forkynde evangeliet klogt. Det kan være rigtigt, men sammenhængen her har intet med evangeliet at gøre. Men når vi sætter dette ordsprog i sammenhæng, kan der være en vis ironi i dets betydning: "Hykler, hold dine visdomsperler for dig selv. Hvis du tror, ​​at den anden person er en synder, så spild ikke dine ord på ham, for han vil ikke være dig taknemmelig for det du siger og kun blive ked af dig.” Dette ville så være en humoristisk konklusion på Jesu kerneudsagn: ”Døm ikke”.

Guds gode gaver

Jesus talte allerede om bøn og vores mangel på tro (kapitel 6). Nu adresserer han dette igen: ”Bed, og det vil blive givet dig; søg og du vil finde; bank på og den vil blive åbnet for dig. For den, der beder, modtager; og den, der søger, skal finde; og den skal åbnes for enhver, som banker på” (V 7-9). Jesus beskriver en holdning af tillid til eller tillid til Gud. Hvorfor kan vi have sådan en tro? Fordi Gud er troværdig.

Så laver Jesus en enkel sammenligning: „Hvem blandt jer ville ofre sin søn en sten, når han bad ham om brød? Eller, hvis han beder om en fisk, tilbyde en slange? Hvis så I, der er ugudelige, er i stand til at give gode gaver til jeres børn, hvor meget mere vil jeres Fader i himlen så give gode ting til dem, der beder ham” (v. 9-11). Hvis selv syndere tager sig af deres børn, så kan vi helt sikkert stole på, at Gud tager sig af os, hans børn, for han er fuldkommen. Han vil give os alt, hvad vi har brug for. Vi får ikke altid, hvad vi ønsker, og nogle gange mangler vi især disciplin. Jesus går ikke ind i de ting nu – hans pointe her er simpelthen, at vi kan stole på Gud.

Dernæst taler Jesus om den gyldne regel. Sansen ligner vers 2. Gud vil behandle os, som vi behandler andre, så han fortæller os: "Hvad I vil have, at folk skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem" (vers 12). Da Gud giver os gode ting, bør vi gøre gode ting mod andre. Hvis vi ønsker at blive behandlet venligt og få vores sag afgjort til vores fordel, så skal vi være venlige over for andre. Hvis vi vil have nogen til at hjælpe os, når vi har brug for hjælp, så skal vi være villige til at hjælpe andre, når de har brug for hjælp.

Om den gyldne regel siger Jesus: "Dette er loven og profeterne" (vers 12). Det er denne fornuftsregel, Toraen i virkeligheden handler om. Alle de mange ofre skulle vise os, at vi har brug for barmhjertighed. Alle civile love burde lære os, hvordan vi opfører os retfærdigt over for vores medmennesker. Den gyldne regel giver os en klar idé om Guds måde at leve på. Det er nemt at citere, men svært at handle på. Så Jesus slutter sin prædiken med nogle advarsler.

Den smalle port

"Gå ind ad den smalle port," råder Jesus. "For bred er porten og bred er vejen, der fører til ødelæggelse, og der er mange, der går ind ad den. Hvor er porten snæver, og hvor snæver er den vej, der fører til livet, og få er de, der finder den!” (Vv 13-14).

Den mindste modstands vej fører til ødelæggelse. Efter Kristus er ikke den mest populære måde. At gå med det er at nægte sig selv, tænke for sig selv og viljen til at lede af troen, selv om ingen andre gør det. Vi kan ikke gå med flertallet. Vi kan heller ikke favorisere et vellykket mindretal, bare fordi det er lille. Popularitet eller sjældne forekomster er ikke et mål for sandheden.

"Pas på for falske profeter," advarer Jesus. "...som kommer til jer i fåreklæder, men indeni er de glubende ulve" (v.15). Falske prædikanter gør et godt indtryk udadtil, men deres motiver er egoistiske. Hvordan kan vi se, om de er forkerte?

"Du skal kende dem på deres frugt." Det kan tage lidt tid, men til sidst vil vi se, om prædikanten forsøger at udnytte det, eller om han virkelig tjener andre. Udseende kan bedrage et stykke tid. Syndens arbejdere forsøger at ligne Guds engle. Selv falske profeter ser til tider godt ud.

Er der en hurtigere måde at finde ud af det? Ja, det er der – det vil Jesus tage fat på kort efter. Men først advarer han de falske profeter: "Hvert træ, der ikke bærer god frugt, skal fældes og kastes i ilden" (v. 19).

Byg på rock

Bjergprædikenen slutter med en udfordring. Efter at have hørt Jesus, skulle folk beslutte, om de ville være lydige. "Ikke enhver, der siger til mig: Herre, Herre! vil komme ind i Himmeriget, men de, som gør min himmelske Faders vilje" (v. 21). Jesus antyder, at alle må kalde ham Herre. Men ord alene er ikke nok.

Selv mirakler udført i Jesu navn er ikke nok: "Mange vil sige til mig på den dag: 'Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn? Har vi ikke uddrevet onde ånder i dit navn? Har vi ikke gjort mange mirakler i dit navn?

Så vil jeg bekende for dem: Jeg har aldrig kendt jer; Gå bort fra mig, I ondsindede” (v. 22-23). Her indikerer Jesus, at han vil dømme hele menneskeheden. Folket vil svare ham, og det beskrives, om der vil være en fremtid for dem med eller uden Jesus.

Hvem kan reddes? Læs lignelsen om den kloge bygmester og den tåbelige bygmester: "Derfor, enhver, som hører disse mine ord og gør dem..." Jesus sidestiller sine ord med sin Faders vilje. Alle skal adlyde Jesus, som de adlyder Gud. Mennesker vil blive dømt efter deres adfærd over for Jesus. Vi svigter alle og har brug for barmhjertighed, og den barmhjertighed findes i Jesus.

Den, der bygger på Jesus, "er som en klog mand, der byggede sit hus på klippe. Så da det kom et regnskyl, og vandet kom, og vinden blæste og blæste mod huset, faldt det ikke; for det var grundlagt på klippe" (vers 24-25). Vi behøver ikke vente på stormen for at vide, hvad der i sidste ende vil komme ud af det. Bygger du på dårligt underlag, vil du lide stor skade. Enhver, der forsøger at basere deres åndelige liv på andet end Jesus, bygger på sand.

"Og det skete, da Jesus havde afsluttet denne tale," at folket blev forbavsede over hans lære; thi han underviste dem med myndighed og ikke som deres skriftkloge« (vers 28-29). Moses talte i Herrens navn, og de skriftkloge talte i Moses navn. Men Jesus er Herre og talte med sin egen autoritet. Han hævdede at lære den absolutte sandhed, at være hele menneskehedens dommer og nøglen til evigheden.

Jesus er ikke som lovlærerne. Loven var ikke omfattende, og adfærd alene er ikke nok. Vi har brug for Jesu ord, og han fastsætter de krav, som ingen kan opfylde på egen hånd. Vi har brug for barmhjertighed, med Jesus kan vi være sikre på at modtage det. Vores evige liv afhænger af, hvordan vi reagerer på Jesus.

af michael morrison


pdfMatthew 7: Bergens prædiken