På jagt efter indre fred

494 leder efter indre fredJeg må indrømme, at jeg nogle gange har svært ved at finde ro. Jeg taler nu ikke om "freden, der går langt ud over forståelsen" (Filipperne 4,7 Ny Geneve-oversættelse). Når jeg tænker på sådan fred, ser jeg for mig et barn, Gud trøster midt i en rasende storm. Jeg tænker på hårde prøvelser, hvor troens muskler trænes til det punkt, hvor "fredens" endorfiner sparker ind og sparker ind. Jeg tænker på kriser, der ændrer vores perspektiv og tvinger os til at revurdere og være taknemmelige for de vigtigste ting i livet. Når sådanne begivenheder sker, ved jeg, at jeg ikke har kontrol over, hvordan de udvikler sig. Selvom de ophidser dit hjerte, er det bare bedre at overlade sådanne ting til Gud.

Jeg taler om den "hverdagslige" fred, som nogle måske refererer til som fred i sindet eller indre fred. Som den berømte filosof Anonym engang sagde: ”Det er ikke bjergene foran dig, der generer dig. Det er sandkornet i din sko." Her er nogle af mine sandkorn: bekymrende tanker, der overvælder mig, min bekymring uden grund til at tænke det værste om andre i stedet for det bedste, gøre en myg til en elefant; mister orienteringen, bliver jeg ked af det, fordi der er noget, der ikke passer mig. Jeg vil gerne smække folk, der er hensynsløse, taktløse eller irriterende.

Indre fred beskrives som den øvrige orden (Augustin: tranquillitas ordinis). Hvis det er sandt, kan der ikke være fred, hvor der ikke er nogen social orden. Desværre mangler vi ofte orden i livet. Normalt er livet kaotisk, besværligt og stressende. Nogle søger fred og går vilde ved at drikke, bruge stoffer, tjene penge, købe ting eller spise. Der er mange områder af mit liv, som jeg ikke har kontrol over. Men ved at prøve at bruge nogle af følgende øvelser i mit liv, kan jeg få noget af roen i sindet, selv hvor jeg ellers ville mangle kontrol.

  • Jeg tager mig af mine egne anliggender.
  • Jeg tilgive andre og mig selv.
  • Jeg glemmer fortiden og fortsæt!
  • Jeg presser mig ikke. Jeg er ved at lære at sige "Nej!"
  • Jeg er glad for andre. Ikke misunder dem.
  • Jeg accepterer, hvad der ikke kan ændres.
  • Jeg lærer at være tålmodig og / eller tolerant.
  • Jeg ser på mine velsignelser og er taknemmelig.
  • Jeg vælger venner klogt og forbliver væk fra negative mennesker.
  • Jeg tager ikke alt personligt.
  • Jeg forenkler mit liv. Jeg eliminerer rod.
  • Jeg lærer at grine.
  • Jeg gør mit liv langsommere. Jeg finder en stille tid.
  • Jeg laver noget godt for en anden.
  • Jeg tror, ​​før jeg taler.

Dette er lettere sagt end gjort. Det vil nok være, at hvis jeg ikke gør det ovenfor under stress, så har jeg ingen andre at bebrejde undtagen mig selv. Ofte er jeg foruroliget over andre, når jeg er den der gør Problemet kunne have undgået og kan føre til en god løsning.

Jeg overvejer: I sidste ende kommer al fred fra Gud – den fred, der rækker langt ud over forståelse og indre fred. Uden et forhold til Gud vil vi aldrig finde ægte fred. Gud giver sin fred til dem, der stoler på ham (Joh 14,27) og som stoler på ham (Esajas 26,3), så de ikke behøver at bekymre sig om noget (Filipperne 4,6). Indtil vi er forenet med Gud, leder folk forgæves efter fred (Jer6,14).

Jeg ser, jeg skulle høre mere til Guds stemme og være mindre ked af det - og vær langt væk fra hensynsløse, taktløse eller irriterende mennesker.

En tanke i slutningen

Hvem sætter dig i trøbbel styrer dig. Lad ikke andre stjæle din indre fred. Lev i Guds fred.

af Barbara Dahlgren


pdfPå jagt efter indre fred