Den kristne

109 Kristus

Christ ist jeder, der sein Vertrauen in Christus setzt. Mit der Erneuerung durch den Heiligen Geist erfährt der Christ eine Neugeburt und wird durch Gottes Gnade per Adoption in eine rechte Beziehung zu Gott und den Mitmenschen versetzt. Das Leben eines Christen zeichnet sich durch die Frucht des Heiligen Geistes aus. (Römer 10,9-13; Galater 2,20; Johannes 3,5-7; Markus 8,34; Johannes 1,12-13; 3,16-17; Römer 5,1; 8,9; Johannes 13,35; Galater 5,22-23)

Hvad betyder det at være et Guds barn?

Die Jünger Jesu konnten gelegentlich recht selbstherrlich sein. Einmal fragten sie Jesus: «Wer ist wohl der Grösste im Himmelreich?» (Matthäus 18,1). Mit anderen Worten: Welche persönlichen Eigenschaften möchte Gott bei seinem Volk sehen, welche Beispiele findet er die besten?

Gute Frage. Jesus griff sie auf, um einen wichtigen Punkt klarzumachen: «Wenn ihr nicht umkehrt und werdet wie die Kinder, so werdet ihr nicht in das Reich der Himmel kommen» (V. 3).

Die Jünger müssen überrascht, wenn nicht verwirrt gewesen sein. Vielleicht dachten sie an jemanden wie Elia, der Feuer vom Himmel herab rief, um einige Feinde zu verzehren oder an einen Eiferer wie Pinhas, der Menschen tötete, die mit dem Gesetz des Mose Kompromisse machten (4Mo 25,7-8). Gehörten sie nicht zu den grössten in der Geschichte des Gottesvolks?

Men hendes ide om størrelse var centreret om forkerte værdier. Jesus viser dem, at Gud ikke vil se i sit folk enten visninger eller dristige handlinger, men snarere karakteristika, der er mere tilbøjelige til at blive fundet hos børn. Det er klart, at hvis du ikke bliver som småbørn, kommer du slet ikke ind i riget!

In welcher Beziehung sollten wir wie Kinder sein? Sollten wir unreif, kindisch, unwissend sein? Nein, kindische Wege sollten wir längst hinter uns gelassen haben (1. Korinther 13,11). Einige kindliche Eigenschaften sollten wir abgelegt, andere hingegen behalten haben.

En af de egenskaber, vi har brug for, er ydmyghed, som Jesus siger i Matteus 18: 4: "Den, der ydmyger sig som dette barn, er den største i himmelriget." I henhold til Guds idé er en ydmyg person den største - hans eksempel er det bedste i Guds øjne, som han vil se i sit folk.

Af en god grund for ydmyghed er en kvalitet af gud. Gud er villig til at opgive sine privilegier for vores frelse. Hvad Jesus gjorde, da han blev kød, var ikke en anomali af Guds natur, men en åbenbaring af Guds nærhed, ægte væsen. Gud ønsker, at vi bliver som Kristus, også villige til at opgive privilegier for at tjene andre.

Nogle børn er ydmyge, andre er ikke. Jesus brugte et bestemt barn til at gøre et punkt: Vi skulle opføre sig på en måde som børn - især i vores forhold til Gud.

Jesus erklärte auch, dass man als Kind auch anderen Kindern herzlich begegnen sollte (V. 5), womit er sicher an sowohl buchstäbliche Kinder als auch Kinder im übertragenen Sinn dachte. Als Erwachsene sollten wir jungen Leuten mit Höflichkeit und Respekt begegnen. Ebenso sollten wir höflich und respektvoll neue Gläubige empfangen, die noch unreif sind in ihrem Verhältnis zu Gott und in ihrem Verständnis der christlichen Lehre. Unsere Demut erstreckt sich nicht nur auf unsere Beziehung zu Gott, sondern auch auf die zu anderen Menschen.

Abba, far

Jesus wusste, dass er ein einzigartiges Verhältnis zu Gott hatte. Nur er kannte den Vater gut genug, um ihn anderen offenbaren zu können (Matthäus 11,27). Jesus redete Gott mit dem aramäischen Abba an, einem zärtlichen Ausdruck, den Kinder und Erwachsene für ihre Väter gebrauchten. Es entspricht etwa unserem modernen Wort «Papa». Im Gebet redete Jesus mit seinem Papa, bat ihn um Hilfe und dankte ihm für seine Gaben. Jesus lehrt uns, dass wir nicht schmeicheln müssen, um eine Audienz beim König zu erlangen. Er ist unser Papa. Wir können ihn ansprechen, weil er unser Papa ist. Dieses Vorrecht hat er uns gegeben. Darum können wir zuversichtlich sein, dass er uns hört.

Wenn wir auch nicht auf gleiche Weise Gottes Kinder sind wie Jesus Sohn ist, so lehrte Jesus doch seine Jünger, zu Gott als Papa zu beten. Viele Jahre später bezog Paulus den Standpunkt, dass auch die über tausend Meilen von den aramäisch sprechenden Gebieten entfernte Kirche in Rom Gott mit dem aramäischen Wort Abba anrufen dürfe (Romerne 8,15).

Det er ikke nødvendigt at bruge ordet Abba i dagens bønner. Men den udbredte brug af ordet i den tidlige kirke viser, at det imponerede disiplene meget. De havde fået et særlig tæt forhold til Gud, et forhold, der garanterede dem adgang til Gud gennem Jesus Kristus.

Ordet Abba var noget særligt. Andre jøder bad ikke sådan. Men Jesu disciple gjorde det. De kendte Gud som deres far. De var kongens børn, ikke kun medlemmer af en udvalgt nation.

Genfødsel og adoption

Brug af forskellige metaforer tjente apostlene til at udtrykke det nye samfund, som troende havde med Gud. Udtrykket frelse formidlede tanken om, at vi ville blive Guds ejendom. Vi blev forløst fra syndens slavemarked til en enorm pris - Jesu Kristi død. "Prisen" blev ikke givet til nogen bestemt person, men den formidler tanken om, at vores frelse var dyr.

Betegnelsen forsoning understregede det faktum, at vi engang var fjender af Gud, og at nu blev venskabet gennem Jesus Kristus genoprettet. Hans død tillod tilbagebetaling af Guds synder, som adskilt os fra vores synder. Gud gjorde det for os, fordi vi ikke kunne muligvis gøre det for os selv.

Så giver Bibelen os mange analogier. Men faktumet ved at bruge forskellige analogier fører os til den konklusion, at ingen af ​​dem alene kan give os det komplette billede. Dette gælder især for to analogier, der ellers ville modsige hinanden: Den første viser, at vi blev født [fra toppen] som Guds børn, og den anden, vi blev vedtaget.

Disse to analogier viser os noget vigtigt i forhold til vores frelse. At blive født igen betyder, at der er en radikal forandring i vores menneske, en forandring, der starter lille og vokser gennem hele vores liv. Vi er en ny skabelse, nye mennesker, der lever i en ny tidsalder.

Vedtagelse betyder, at vi engang var udlændinge af riget, men nu blev erklæret Guds børn ved Guds beslutning og med Helligåndens hjælp og har fuld ret til arv og identitet. Vi, de fjerne, er blevet nærmet ved Jesu Kristi frelsende arbejde. I ham dør vi, men på grund af ham behøver vi ikke dø. Vi lever i ham, men det er ikke os, der lever, men vi er nye mennesker skabt af Guds Ånd.

Hver metafor har sin betydning, men også dens svage punkter. Intet i den fysiske verden kan fuldt ud formidle, hvad Gud gør i vores liv. Med de analogier, han gav os, er det bibelske billede af guddommelig filiation særligt aftalt.

Hvordan bliver børn

Gud er skaber, udbyder og konge. Men hvad er endnu vigtigere for os er hans far. Det er et intimt volumen, der udtrykkes i det væsentligste forhold mellem kulturen i det første århundrede.

Folk fra det daværende samfund var kendt af deres far. For eksempel kunne dit navn have været Joseph, Eli's søn. Dit sted i samfundet ville være blevet bestemt af din far. Din far ville have bestemt din økonomiske status, dit erhverv, din fremtidige ægtefælle. Uanset hvad du arvet ville være kommet fra din far.

I dagens samfund er mødre mere tilbøjelige til at spille den vigtigere rolle. Mange mennesker har i dag et bedre forhold til moderen end hos faderen. Hvis Bibelen blev skrevet i dag, ville man også overveje moderens lignelser. Men i bibelske tider var de faderlige lignelser vigtigere.

Gud, der undertiden afslører sine egne materielle kvaliteter, kalder altid sig en far. Hvis vores forhold til vores jordiske far er godt, fungerer analogien godt. Men at have en dårlig far forhold gør det sværere for os at vide, hvad Gud forsøger at fortælle os om vores forhold til ham.

Dommen, at Gud ikke er bedre end vor jordiske far, er ikke vores. Men måske er vi kreative nok til at forestille ham i et idealiseret forældreforhold, som et menneske aldrig kan opnå. Gud er bedre end den bedste far.

Hvordan ser vi som Guds børn op til Gud som vor Fader?

  • Guds kærlighed til os er dyb. Han gør ofre for at gøre os vellykkede. Han skabte os i sit billede og ønsker at se os perfekt. Ofte forstår vi som forældre først, hvor meget vi skal værdsætte vores egne forældre for alt, hvad de har gjort for os. I vores forhold til Gud kan vi kun føle sig undertrykt, hvad han gennemgår til vor fordel.
  • At være fuldstændig afhængig af Ham, vi ser med tillid til Gud. Vores egne aktiver er ikke nok. Vi stoler på ham for at tage sig af vores behov og lede os til vores liv.
  • Vi nyder dens sikkerhed hver dag, fordi vi ved, at en almægtig Gud ser over os. Han kender vores behov, det være sig daglig brød eller nødhjælp. Vi behøver ikke
    bekymret ængsteligt, fordi far vil give os.
  • Som børn garanteres vi en fremtid i Guds rige. At bruge en anden analogi: Som arvinger vil vi have fabelagtig rigdom og bo i en by, hvor guld vil være lige så rigeligt som støvet. Der vil vi have en åndelig overflod af langt større værdi end noget vi kender i dag.
  • Vi har tillid og mod. Vi kan prædike med oprigtighed uden frygt for forfølgelse. Selv hvis vi bliver dræbt, er vi ikke bange; fordi vi har en far, som ingen kan tage væk fra os.
  • Wir können unsere Prüfungen mit Optimismus konfrontieren. Wir wissen, dass unser Papa Schwierigkeiten zulässt, um uns zu erziehen, damit es uns langfristig besser geht (Hebräer 12,5-11). Wir sind zuversichtlich, dass er in unserem Leben wirkt, dass er uns nicht verstossen wird.

Det er enorme velsignelser. Måske tænker du på mere. Men jeg er sikker på, at der ikke er noget bedre i universet end at være et Guds barn. Det er den største velsignelse af Guds rige. Når vi bliver som små børn, bliver vi arvinger til alle de glædes og velsignelser af alle
Guds evige rige, der ikke kan rystes.

Joseph Tkach


pdfDen kristne