Hvad Jesus siger om Helligånden

383 hvad Jesus siger om den hellige ånd

Jeg taler lejlighedsvis med troende, der finder det svært at forstå, hvorfor Helligånden, såvel som Faderen og Sønnen, er Gud - en af ​​Trinityens tre personer. Jeg bruger normalt eksempler fra Skriften til at vise de kvaliteter og handlinger, der identificerer Faderen og Sønnen som personer, og at Helligånden beskrives på samme måde som en person. Så navngiver jeg de mange titler, der bruges til at henvise til Helligånden i Bibelen. Og endelig vil jeg tale om, hvad Jesus lærte om Helligånden. I dette brev vil jeg fokusere på hans lære.

I Johannesevangeliet taler Jesus om Helligånden på tre måder: Helligånden, sandhedens Ånd og Paraklētos (et græsk ord gengivet i forskellige versioner af Bibelen som forbeder, rådgiver, hjælper og trøster). Skriften viser, at Jesus ikke kun betragtede Helligånden som en kraftkilde. Ordet paraklētos betyder "en, der står ved" og omtales almindeligvis i græsk litteratur som en person, der repræsenterer og forsvarer nogen i en sag. I Johannes skrifter omtaler Jesus sig selv som paraklētos og bruger det samme udtryk med henvisning til Helligånden.

Aftenen før sin henrettelse fortalte Jesus sine disciple, at han ville forlade dem3,33), men lovede ikke at efterlade dem "forældreløse" (Johannes 14,18). I hans sted, lovede han, ville han bede Faderen om at sende "en anden talsmand [Paraklētos]" for at være hos dem (Johannes 1.4,16). Ved at sige "en anden", indikerede Jesus, at der er en første (ham selv), og at den, der ville komme, ligesom han selv, ville være en guddommelig Treenighedsperson, ikke blot en kraft. Jesus tjente dem som Paraklētos - i hans nærvær (selv midt i voldsomme storme) fandt disciplene modet og styrken til at træde ud af deres "komfortzoner" for at slutte sig til hans tjeneste på vegne af hele menneskeheden. Jesu farvel var nært forestående, og forståeligt nok var de dybt urolige. Indtil da var Jesus disciplenes Paraklētos (jf 1. Johannes 2,1, hvor Jesus omtales som "Forbederen" [Paraklētos]). Derefter (især efter pinse) ville Helligånden være deres Talsmand – deres altid nærværende Rådgiver, Trøster, Hjælper og Lærer. Det, Jesus lovede sine disciple, og det, som Faderen sendte, var ikke bare en Magt, men en Person – den tredje person i Treenigheden, hvis tjeneste er at ledsage og vejlede disciplene på den kristne vej.

Vi ser Helligåndens personlige tjeneste i hele Bibelen: i 1. Moses 1: han flyder på vandet; i Lukasevangeliet: han overskyggede Maria. Han nævnes 56 gange i de fire evangelier, 57 gange i Apostlenes Gerninger og 112 gange i apostlen Paulus' breve. I disse skriftsteder ser vi Helligåndens værk som en person på mange forskellige måder: trøst, underviser, vejleder, advarer; i udvælgelsen og overdragelsen af ​​gaver, som hjælp til hjælpeløs bøn; bekræfter os som adopterede børn, frigør os til at påkalde Gud som vores Abba (Fader), som Jesus gjorde. Følg Jesu vejledning: men når Sandhedens Ånd kommer, vil Han vejlede dig i al sandhed. For han vil ikke tale fra sig selv; men hvad han vil høre, det skal han tale, og hvad der skal ske i fremtiden, vil han meddele dig. Han vil herliggøre mig; thi han vil tage af det, som er mit, og forkynde det for dig. Alt, hvad faderen har, er mit. Derfor sagde jeg: Han vil tage det, der er mit, og fortælle dig det (Joh 16,1315).
I fællesskabet med Faderen og Sønnen har Helligånden en særlig opgave. I stedet for at tale fra sig selv, peger han folk på Jesus, som så bringer dem til Faderen. I stedet for at gøre hans vilje, accepterer Helligånden Faderens vilje i overensstemmelse med det, som Sønnen gør kendt. Den ene, forenede, treenige Guds guddommelige vilje udgår fra Faderen gennem ordet (Jesus) og udføres gennem Helligånden. Vi kan nu glæde os og modtage hjælp fra Guds personlige nærvær i Helligåndens arbejde, vores Paraklētos. Vores tjeneste og vores tilbedelse tilhører den treenige Gud, i tre guddommelige personer, der er ét i væren, handler, ønsker og sigter. Tak for Helligånden og hans arbejde.

Joseph Tkach

Präsident
GRACE COMMUNION INTERNATIONAL


 

Helligåndens titel i Bibelen

Helligånden (Salme 51,13; Efeserne 1,13)

Ånd af råd og styrke (Esajas 11,2)

Dommens ånd (Esajas 4,4)

Ånd af kundskab og Herrens frygt (Esajas 11,2)

Nådens og bønens ånd [opfordring] (Zakarias 12,10)

Den Højestes Kraft (Luk 1,35)

Guds Ånd (1. Korinterne 3,16)

Kristi Ånd (Rom 8,9)

Guds evige ånd (Hebræerne 9,14)

Sandhedens Ånd (Johannes 16,13)

Nådens Ånd (Hebræerne 10,29)

Herlighedens ånd (1. Peter 4,14)

Livets Ånd (Rom 8,2)

Visdommens og åbenbaringens Ånd (Efeserne 1,17)

Trøsteren (Johannes 14,26)

Forjættelsens Ånd (ApG 1,4-5)

Filiationsånd [adoption] (Rom 8,15)

Hellighedens Ånd (Rom 1,4)

Troens Ånd (2. Korinterne 4,13)