Guds rige del 1

502 rige gud 1Guds rige har hele tiden været i centrum for meget af den kristne lære, og med rette. Dette gælder især i 20. Århundrede en tvist opstod. Konsensus er vanskeligt at opnå på grund af bredden og kompleksiteten af ​​det bibelske materiale og de mange teologiske emner, der overlapper med det. Der er også store forskelle i den åndelige holdning, der styrer forskere og præstere og fører dem til de mest varierede konklusioner.

I denne 6-serie vil jeg tage fat på de centrale spørgsmål vedrørende Guds rige for at styrke vores tro. Og jeg har tænkt mig at stole på den anden til den viden og perspektiv, der repræsenterer den samme, historisk securitiserede konventionelle kristne tro, som vi er forpligtet i Grace Communion International, en tro, der er baseret på skrifterne og designet med fokus på Jesus Kristus er. Han er den der leder os i vores tilbedelse af den Treenige Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Dette, inkarnationen og treenigheden Vice ender i centrum af tro tilgang vil ikke være i stand til at svare direkte nogen pålidelighed hvert spørgsmål, der måtte optager os med hensyn til Guds rige. Men det vil give et solidt fundament og en pålidelig vejledning, der giver os en biblisk trofast forståelse.

I løbet af de sidste 100 år har der været stigende enighed blandt de bibelforskere, som deler den samme fundamentale teologiske tankegang, som er vores, om vigtige spørgsmål om tro. Det handler om sandfærdigheden og pålideligheden af ​​den bibelske åbenbaring, en sund tilgang til bibelfortolkning og grundlaget for kristen forståelse (lære) med hensyn til spørgsmål som Kristi guddommelighed, Guds Treenighed, den centrale værdi af nådeværket af Gud, som det er i Kristus, opfyldes ved Helligåndens kraft og af Guds forløsningsværk i historiens sammenhæng, så det kan fuldendes med dets gudgivne mål, slutningen.

Hvis vi kunne trække frugtbart fra mange forskeres doktriner, synes to rådgivere at være særligt behjælpelige med at bringe de utallige bibelske vidnesbyrd om Guds rige i en (sammenhængende) sammenhængende helhed: George Ladd, der skriver ud fra bibelforskningens perspektiv, og Thomas F. Torrance, der repræsenterer det teologiske synspunkt med sine bidrag. Selvfølgelig har disse to lærde lært af mange andre og henviser til dem i deres tænkning. Du har set det omfattende bibelske og teologiske forskningsmateriale.

Dermed har de lagt vægt på de skriftsteder, der svarer til de grundlæggende, bibelske og teologiske forudsætninger, der allerede er nævnt ovenfor, og som afspejler de mest afgørende, forståelige og omfattende argumenter med hensyn til Guds rige. For min del vil jeg behandle de vigtigste aspekter af deres resultater, der vil fremme vores vækst og forståelse af tro.

Den centrale betydning af Jesus Kristus

Ladd og Torrance har begge understreget, at bibelsk åbenbaring utvetydigt identificerer Guds rige med Jesu Kristi person og frelsende værk. Han inkarnerer det selv og frembringer det. Hvorfor? Fordi han er kongen over hele skabelsen. I hans åndelige virke som formidler mellem Gud og skabelsen er hans kongedømme kombineret med præstelige og profetiske elementer. Guds rige eksisterer i sandhed med og gennem Jesus Kristus; thi han regerer, hvor han end er. Guds rige er hans rige. Jesus siger til os: "Og jeg vil gøre dit rige til dit eget, ligesom min Fader har skabt det for mig, at spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer" (Luk 2. Cor2,2930).

På andre tidspunkter erklærer Jesus, at Guds rige er hans. Han siger: "Mit rige er ikke af denne verden" (Johannes 18,36). Således kan Guds rige ikke forstås isoleret fra, hvem Jesus er, og hvad hele hans frelsesværk går ud på. Enhver fortolkning af de hellige skrifter eller enhver teologisk synopsis af det eksegetiske materiale, som ikke fortolker Guds rige på grundlag af Jesu Kristi person og værk, bevæger sig væk fra centrum af den kristne lære. Den vil uundgåeligt komme til andre konklusioner end en, der opererer fra dette livscenter for kristen tro.

Med udgangspunkt i dette centrum af livet, hvordan kan vi lære at forstå, hvad Guds rige handler om? Først og fremmest bør vi bemærke, at det er Jesus selv, der forkynder Guds riges komme og gør denne kendsgerning til et altomfattende tema i hans lære (Mark. 1,15). Med Jesus begynder rigets virkelige eksistens; han bringer ikke kun budskabet på dette punkt. Guds rige kan opleves overalt hvor Jesus er; thi han er kongen. Guds rige eksisterer i sandhed i kong Jesu levende nærvær og handling.

Fra dette udgangspunkt, alt hvad Jesus siger og formidler karakteren af ​​hans rige. Riget, han ønsker at give os, er ens for sig selv. Han bærer os en bestemt slags imperium til et imperium, som belyser sin egen karakter og skæbne. Vores forestillinger om Guds rige skal derfor være i overensstemmelse med, hvem Jesus er. Du skal afspejle det i alle dets facetter. De bør bæres på måder der peger og minder os om Ham med alle vores sanser, så vi forstår, at dette rige er hans. Det tilhører ham og har sin underskrift overalt. Det følger heraf, at Guds rige først og fremmest drejer sig om Kristi regering eller herskab snarere end, som nogle fortolkninger antyder, himmelske riger eller et rumligt eller geografisk sted. Hvor som helst Kristi styre er på arbejde i overensstemmelse med hans vilje og skæbne, er der Guds rige.

Først og fremmest skal hans rige være forbundet med sin skæbne som Frelseren og dermed knyttet til hans frelse gennem hans inkarnation, omskifteligheder, korsfæstelse, opstandelse, opstigning og genkomst. Det betyder, at hans regering som konge ikke kan forstås som løsrevet fra sit arbejde som åbenbarer og mægler, til hvem han straks var en profet og en præst. Alle disse tre gammeltestamentlige funktioner, som de er beskrevet i Moses, Aaron og David, er entydigt forbundet og realiseret i ham.

Hans regel og hans vilje er underlagt bestemmelsen om at anbefale hans skabelse, hans hat og godhed, det vil sige at inddrage ham i hans troskab, fællesskab og deltagelse, forene os med Gud gennem hans korsfæstelse. I sidste ende, hvis vi går under hans hat, deler vi i hans regering og nyder deltagelsen i hans rige. Og hans regjering bærer Guds kærlighed, som han bringer til os i Kristus og på Helligåndens tillid, der arbejder i os. I kærlighed til Gud og i kærlighed, som hun ser sig selv i Jesus, er dette vores deltagelse i hans rige. Guds rige manifesterer sig i et samfund, et folk, en kirke i pagt med Gud i kraft af Jesus Kristus og dermed også blandt hinanden i Herrens Ånd.

Men en sådan kærlighed oplevet i fællesskabet, som vi får del i Kristus, udspringer af en levet tillid (tro) på den forløsende, levende Gud og hans herredømme, som den udøves konstant gennem Kristus. Troen på Jesus Kristus er således uløseligt forbundet med integration i hans rige. Dette skyldes, at Jesus ikke kun forkyndte, at Guds rige med hans nærme komme også ville nærme sig, men også opfordrede til tro og tillid. Så vi læser: ”Men efter at Johannes var blevet taget til fange, kom Jesus til Galilæa og forkyndte Guds evangelium og sagde: Tiden er inde, og Guds rige er nær. Omvend dig og tro evangeliet" (Mark 1,14-15). Troen på Guds rige er uløseligt forbundet med troen på Jesus Kristus. At stole på ham i tro betyder at stole på hans styre eller regering, hans samfundsskabende rige.

At elske Jesus og at elske Faderen med ham, er at elske og stole på alle de manifestationer der manifesterer sig i hans rige.

Den kongelige regel af Jesus Kristus

Jesus er kongen af ​​alle konger, som hersker over hele universet. Ikke et eneste hjørne i hele kosmos er skånet for dets forløsende kraft. Og derfor forkynder han, at al myndighed i himlen såvel som på jorden er blevet givet til ham (Matt 2.8,18), det vil sige over hele skabelsen. Alt blev skabt gennem ham og til ham, som apostlen Paulus forklarer (Kolossenserne 1,16).

Ved at gense Guds løfter til Israel er Jesus Kristus "kongernes konge og herrernes Herre" (Salme 13)6,1-3; 1 Timoteus 6,15; Rev. 19,16). Han har netop den herredømmekraft, som er ham værdig; han er den, gennem hvem alt blev skabt, og som i kraft af sin kraft og sin livgivende vilje modtager alt (Hebræerne 1,2-3; Kolosserne 1,17).

Det skal være klart, at denne Jesus, universets Herre, ved ingenlunde, ingen rival, hverken i skabelsen eller i den uvurderlige gave til frelse. Mens der var allierede, hyklere og usurpatorer der havde hverken magt eller vilje til at skabe liv og give, Jesus alle de fjender, der var imod hans styre, bragt i knæ og besejret. Når kød, der er blevet mediatorer af hans far rejser Guds Søn mod kraften fra Helligånden alt hvad der er hans godt geratenen skabelse og den Almægtige bestemmelse om hver skabning i vejen. I det omfang han modsætter sig alle de kræfter, der truer eller ødelægger hans velhavne skabelse og afviger fra hans vidunderlige mål, bringer han sin kærlighed til denne skabelse. Hvis han ikke kæmpede for dem, der vil ødelægge dem, ville han ikke være Herren bundet til at elske. Denne Jesus står med sin himmelske Fader og Helligånden alt ondt ubønhørligt mod hvilken livet og understøttes af kærlighed, bygges på samfundsrelationer på den ene side med ham og til gengæld mellem hinanden og torpederede skabelsen, forvrænget og ødelagt. For at hans oprindelige, ultimative formål skal opfyldes, skal alle kræfter, der modsætter sig sin regel og ret, underkaste ham omvendelse eller blive ophævet. Ondskab har ingen fremtid i Guds rige.

Så Jesus ser sig selv, som han også fremstilles af Det Nye Testamentes vidner, som den sejrherre, der bringer forløsning, som sætter sit folk fri fra alt ondt og alle fjender. Han befrier fangerne (Luk 4,18; 2. Korinterne 2,14). Han overfører os fra mørkets rige til sit lyss rige (Kolossenserne 1,13). Han "gav sig selv for vore synder... for at frelse os fra denne nuværende onde verden efter Guds, vor Faders vilje" (Galaterne) 1,4). Det er netop i denne forstand, at det skal forstås, at Jesus "[...] overvandt verden" (Joh 1.6,33). Og dermed gør han "alt nyt!" (Åbenbaringen 21,5; Matthæus 19,28). Det kosmiske omfang af hans styre og underkastelsen af ​​alt ondt under hans styre vidner ud over vores fantasi om miraklet af hans nådebårne kongelige styre.

af Gary Deddo


pdfGuds rige (del 1)