Gud elsker alle mennesker

398 Gud elsker alle menneskerFriedrich Nietzsche (1844-1900) blev kendt som "den ultimative ateist" for sin nedsættende kritik af den kristne tro. Han hævdede, at de kristne skrifter, især på grund af dens vægt på kærlighed, var et biprodukt af dekadence, korruption og hævn. I stedet for at betragte Guds eksistens for at være endog yderst mulig, proklamerede han med sit berømte ordsprog "Gud er død", at den store idé om en Gud var død. Han havde til hensigt at erstatte den traditionelle kristne tro (som han kaldte den gamle døde tro) med noget radikalt nyt. Med nyheden om, at "den gamle gud er død", hævdede han, ville filosoffer og fritænkere som ham selv blive oplyst til en ny begyndelse. For Nietzsche var der en ny daggry i et samfund af "lysten videnskab", hvor man var fri for den undertrykkende tro, der berøver folk deres glæde gennem snævre grænser.

Hvordan står vi ateister?

Nietzsches filosofi motiverede mange mennesker til at omfavne ateisme. Selv blandt kristne er der nogle, som omfavner hans lære og tror, ​​at de fordømmer en form for kristendom, der lader som om, Gud er død. Hvad de overser er, at Nietzsche troede, at ideen om enhver gud var absurd og så enhver form for tro som dum og sårende. Hans filosofi er i opposition til bibelsk kristendom, hvilket ikke betyder, at vi ønsker at sætte os selv over ham eller andre ateister. Vores kald er at hjælpe mennesker (inklusive ateister) til at forstå, at Gud også er der for dem. Vi opfylder dette kald ved at eksemplificere vores medmennesker en livsstil, der er præget af et glædeligt forhold til Gud – eller, som vi siger i WCG, ved at leve og videregive den gode nyhed.

398 gud er død NietzscheDu har sikkert set et klistermærke (som det til højre), der gør grin med Nietzsche. Hvad der ikke tages højde for her, er, at Nietzsche et år før han mistede forstanden skrev flere digte, der indikerer, at han har ændret sit syn på Gud. Her er en af ​​dem:

 

Nej! Kom tilbage med alle dine torturer!
Til den sidste af den ensomme. Åh kom tilbage!
Alle mine tårer strømmer kører mod dig!
Og mit sidste hjerte flamme  Du lyser på det!
Åh kom tilbage, min ukendte gud! Min smerte! Mit sidste held!
Misforståelser om Gud og det kristne liv

Der synes ikke at være nogen ende på den forkerte fremstilling af Gud, der bliver ved med at antænde ateismens flamme. Gud er forkert fremstillet som hævngerrig, kejserlig og straffende snarere end kærlighedens, barmhjertighedens og retfærdighedens Gud. Den Gud, der åbenbarede sig i Kristus, som inviterer os til at acceptere et liv i tro på ham og forlade livets vej, der fører til døden. I stedet for at leve livet som en fordømt og undertrykt, er kristenlivet en glædelig deltagelse i Jesu fortsatte tjeneste, om hvem der står skrevet i Bibelen, at han ikke er kommet for at dømme verden, men for at frelse den (Joh. 3,16-17). For at forstå Gud og det kristne liv rigtigt, er det vigtigt at erkende forskellen mellem Guds domme og fordømmelser. Gud dømmer os ikke, fordi han er imod os, men fordi han er for os. Gennem sine domme peger han på måder, der fører til den evige død – det er måder, der fører os væk fra fællesskabet med ham, hvorigennem vi takket være hans nåde modtager velfærd og velsignelser. Fordi Gud er kærlighed, er hans dom rettet mod alt, der er imod os, hans elskede. Mens menneskelig dom ofte forstås som at dømme, viser Guds dom os, hvad der fører til liv versus hvad der fører til død. Hans domme hjælper os med at undgå fordømmelse for synd eller ondskab. Gud sendte sin søn til verden for at overvinde syndens magt og frelse os fra dens slaveri og dens værste konsekvens, den evige død. Den treenige Gud ønsker, at vi skal anerkende den eneste sande frihed: Jesus Kristus, den levende sandhed, der gør os frie. I modsætning til Nietzsches misforståelser er det kristne liv ikke under pres af repressalier. I stedet er det et glædeligt liv i og med Kristus gennem Helligånden. Det omfatter vores deltagelse i det, Jesus gør. Personligt kan jeg godt lide den forklaring, nogle mennesker får fra sportspladsen: Kristendom er ikke en tilskuersport. Desværre er selv dette misforstået af nogle mennesker og har resulteret i at presse andre til at gøre noget for deres frelse. Der er stor forskel på at gøre gode gerninger til frelse (som lægger vægt på os) og vores deltagelse i Jesu gerninger, som er vores frelse (som lægger vægt på ham).

Kristne ateister?

Du har måske hørt udtrykket "kristen ateist" før. Det bruges til mennesker, der hævder at tro på Gud, men ved lidt om ham og lever, som om han ikke eksisterer. En oprigtig troende kan blive en kristen ateist ved at holde op med at være en hengiven efterfølger af Jesus. Man kan blive så fordybet i aktiviteter (selv dem med et kristent mærke), at man bliver en deltidsefterfølger af Jesus - med mere fokus på aktivitet end Kristus. Så er der dem, der tror, ​​at Gud elsker dem, og at de har et forhold til ham, men ikke ser noget behov for at deltage i kirkens liv. Ved at have denne opfattelse afviser de (måske ubevidst) deres tilhørsforhold og aktive medlemskab af Kristi legeme. Mens de af og til stoler på Guds vejledning, ønsker de ikke, at han skal tage fuld kontrol over deres liv. De ønsker, at Gud skal være deres andenpilot. Nogle foretrækker, at Gud skal være deres stewardesse, og lejlighedsvis medbringer noget, de efterspørger. Gud er vores pilot – han giver os den retning, der fører os til det virkelige liv. Sandelig, han er vejen, sandheden og livet.

Deltagelse med Gud i Kirkens fællesskab

Gud kalder troende til at føre mange sønner og døtre med sig til herlighed (Hebr. 2,10). Han inviterer os til at deltage i hans mission til verden ved at efterleve og dele evangeliet. Vi gør dette sammen som medlemmer af Kristi legeme, Kirken ("tjeneste er en holdsport!"). Ingen har alle åndelige gaver, så alle er nødvendige. I kirkens fællesskab giver og modtager vi sammen - vi bygger og styrker hinanden. Som forfatteren til Hebræerbrevet formaner os, forlader vi ikke vore menigheder (Hebr. 10,25), men kom sammen med andre for at udføre det arbejde, som Gud har kaldet os til som et fællesskab af troende.

At glæde sig over det virkelige, evige liv med Kristus

Jesus, Guds inkarnerede søn, ofrede sit liv for at vi kunne få "evigt liv og overflod" (Joh. 10,9-11). Dette er ikke et liv med garanteret rigdom eller godt helbred. Det er ikke altid uden smerter. I stedet lever vi velvidende, at Gud elsker os, har tilgivet os og accepteret os som sine adoptivbørn. I stedet for et liv med pres og forsnævring er det fyldt med håb, glæde og vished. Det er et liv, hvor vi bevæger os fremad for at blive, hvad Gud havde til hensigt for os som tilhængere af Jesus Kristus gennem Helligånden. Gud, som dømte det onde, fordømte det på Kristi kors. Derfor er der ingen fremtid for det onde, og fortiden har fået en ny retning, som vi kan deltage i ved tro. Gud har ikke ladet noget ske, som han ikke kan forene. Faktisk "skal enhver tåre tørres bort", for Gud, i Kristus og gennem Helligånden, "gør alting nyt" (Åbenbaringen 2 Kor.1,4-5). Det, kære venner og medarbejdere, er den rigtig gode nyhed! Den siger, at Gud ikke giver op på nogen, selvom du giver op på ham. Apostelen Johannes erklærer, at "Gud er kærlighed" (1 Joh 4,8) – Kærlighed er hans natur. Gud holder aldrig op med at elske os, for hvis han gjorde det, ville det være imod hans natur. Derfor kan vi opmuntres i viden om, at Guds kærlighed omfatter alle mennesker, uanset om de har levet eller vil leve. Det gælder også Friedrich Nietzsche og alle andre ateister. Vi kan håbe, at Guds kærlighed også nåede Nietzsche, som nær ved slutningen af ​​sit liv oplevede omvendelse og tro på, hvad Gud har til hensigt at give til alle mennesker. Ja, "enhver, som påkalder Herrens navn, vil blive frelst" (Rom. 10,13). Hvor er det vidunderligt, at Gud aldrig holder op med at elske os.

Joseph Tkach

Präsident
GRACE COMMUNION INTERNATIONAL


pdfGud elsker alle mennesker